BRND NEWS

Nyt fagsystem løfter Kujalleq Kommune i Grønland

Mikael ”Mansi” Rasmussen er forvaltningschef for Kultur, Fritid og Forebyggelse i Kujalleq Kommune i Grønland. Han har ansvar for en lang række tiltag i kommunen såsom museer, ungdomsklubber, bibliotek samt ansøgninger og tilskud til foreninger mv. Mikaels tid bruges meget på tunge administrative opgaver, som alle er manuelle, fordi der ingen system findes til bookinger, ansøgninger og kommunikation ud til borgerne. Målet for kommunen er at gøre det lettere for borgere, foreninger og faciliteter at finde hinanden, og det er starten på et større projekt om booking, synlighed og tilgængelighed.

 

Det er et stort problem for kommunen, at der ingen systemer er til tilskud, booking, salg og administration. Alt foregår manuelt. ”Nu har jeg endelig fundet systemet, hvor alt er samlet i ét.
Det fantastiske er jo, at systemet er fleksibelt, og BRND vil videreudvikle løsningen, så den dækker alle vores mange behov.” fortæller Mikael om BRND’s løsning.

Kujalleq Kommune har netop indgået en aftale med BRND om at få den komplette løsning, som består af Absalon X, Aktivportalen, Colosseum til selvejende idrætsanlæg og forsamlingshuse, samt ikke mindst Gladiator til foreningerne. Kommunen Kujalleq bliver også en del af https://www.piffissat.gl/, som allerede er rullet ud i Kommuneqarfik Sermersooq. Det er altså en stor udvikling, som kommunen står overfor, og Mikael glæder sig: ”Jeg har store forventninger til samarbejdet og systemet, fordi det helt sikkert vil gøre vores job meget lettere. En stor udfordring for os har tidligere været, at vi ikke har kunnet være synlige nok for borgerne og ikke har kunnet kommunikere bredt nok ud. Det kommer vi til nu med det nye system, fx via e-mails, SMS’er, infoskærme osv.,” siger han.

 

Mere struktur og mindre administration

 

Mikael ”Mansi” Rasmussen forudser, at systemet vil gøre ansøgningsdelen markant lettere for kommunen og borgerne. Før har arbejdet været manuelt, så Mikael og hans kollegaer har brugt meget tid på at servicere og svare på spørgsmål og guide borgerne i, hvordan de skulle ansøge.
Med det nye system bliver det hele automatiseret, så borgerne ikke er nødsaget til at tage kontakt til kommunen hele tiden. ”Den her automatisering vil gøre, at vi får langt flere ansøgninger, end vi før har fået. Foreningerne er ikke længere afhængige af, at én person ved det hele, eller at de skal have fat i kommunen hver gang, de har spørgsmål. Det hele bliver meget nemmere for alle, og vi kan inspirere og trække flere til,” fortæller Mikael om de nye systemer, og han mener også, at det vil skabe en kæmpe strukturering af arbejdet i kommunen.

 

En forståelse for udfordringerne

 

”Jeg har brændt for at finde det her system i mange år, og selvom systemet er vigtigt, så betyder det alverden, at BRND selv har været heroppe og snakke med os for at forstå vores udfordringer,” siger Mikael ”Mansi” Rasmussen. CEO for BRND, Christian Gram Bredskov, var hos Kujalleq Kommune i 12 dage for at kunne sætte sig rigtigt ind i problemstillingerne og for at kunne tilpasse systemet præcis til dem. ”Christian har været fantastisk at have på besøg. Vi har fået en nøje gennemgang af systemet, og så har han også givet os en stor værdi med sin viden og værktøjer om fx ledelse og struktur og overblik,” siger Mikael, der har fået en ordentlig portion motivation ud af samarbejdet med BRND og glæder sig enormt til at komme i gang med fagsystemerne, som kan løfte kommunen til et helt nyt niveau.

”Jeg glæder mig utroligt meget til samarbejdet i de kommende år og det var en stor og lærerig oplevelse at få lov til at være så tæt på hele ”forretningen” og ledelsen i så mange dage” slutter Christian Gram Bredskov, CEO for BRND.

Seneste nyheder

Nyt fagsystem løfter Kujalleq Kommune i Grønland

Mikael ”Mansi” Rasmussen er forvaltningschef for Kultur, Fritid og Forebyggelse i Kujalleq Kommune i Grønland

Læs mere

"Hallerne står gabende tomme"

Løsningen på de tomme haller er ikke blot et nyt bookingsystem - det handler om at have en mere ambitiøs tilgang til hele Kultur- og Fritidsområdet...

Læs mere

BRND er gået i land i Grønland!

”Jeg var ret overrasket over både systemets kunnen, men også at vores krav om sprog blev tilgodeset af BRND,”

Læs mere